Når jeg ser tilbage på året som snart er slut, mindes jeg alle de gode stunder jeg har delt med familie og venner, og ikke mindst med hestene. Mange flotte titler er tilføjet vores lille team, heriblandt den støste af dem alle! Næste år byder på nye udfordringer, både med Callisto og min nye hest Barnabee. Jeg håber at 2012 må blive bare halvt så fantastisk og succesfyldt som 2011. Jeg vil ønske alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår.
Denne side handler om konkurrencekørsel med hest og vogn. En sport, som jeg dyrker på topplan med min fantastiske pony Pluto Callisto, mine forældre Annette og Kurt Klindt og ikke mindst min kæreste Kennth Munck. Uden disse mennesker kunne intet lade sig gøre!
Mine forældre, har kørt konkurrencekørsel i mange år, og er blandt andet blevet Danmarksmestre hele 5 gange i to-spand hest klassen. Jeg startede selv med at køre en-spand pony i 2005 og kan nu skrive både Danmarksmester 2010 og Verdensmester 2011 på CV'et.
Rigtig god fornøjelse
Kristina Klindt